11 Som en ørn purrer sin rede ud,

svæver over sine flyvefærdige unger,+

breder sine vinger ud, tager dem,

bærer dem på sine svingfjer,+

 8 Vogt mig som selve pupillen i øjet;+

måtte du skjule mig i dine vingers skygge+

57 Vis mig din gunst, Gud, vis mig din gunst,+

for hos dig har min sjæl søgt tilflugt;+

og i dine vingers skygge søger jeg tilflugt indtil [mine] genvordigheder er forbi.+

 4 Jeg vil være gæst i dit telt til fjerne tider;+

jeg vil søge tilflugt i dine vingers skjul.+ Seʹla.