7 Så dannede Jehova Gud mennesket af støv*+ fra jorden+ og blæste livsånde*+ ind i hans næsebor, og mennesket blev en levende sjæl.*+

19 I dit ansigts sved skal du spise [dit] brød indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget.+ For støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“+

21 Og Jehova fornemmede da en formildende* duft,+ og Jehova sagde i sit hjerte:+ „Aldrig mere vil jeg nedkalde ondt over jorden+ for menneskets skyld, for menneskehjertets tilbøjelighed+ er ond fra ungdommen af;+ og aldrig mere vil jeg slå alt levende ihjel, sådan som jeg lige har gjort.+

7 Og støvet vender tilbage til jorden,+ hvor det var før, og ånden+ vender tilbage til den [sande] Gud,+ som gav den.+

8 Men nu, Jehova, du er vor Fader.+ Vi er leret,+ og du er den som har dannet os;*+ ja, alle er vi et værk af din hånd.+