6 Og Jehova gik da forbi, foran ham, mens han råbte:* „Jehova, Jehova, en barmhjertig+ og nådig+ Gud,* sen til vrede+ og rig på loyal hengivenhed+ og sandhed,*+

18 ’Jehova, sen til vrede+ og rig på loyal hengivenhed,+ som tilgiver misgerning og overtrædelse,+ men på ingen måde fritager for straf,+ idet han bringer straf for fædres misgerning over sønner, over tredje og fjerde generation.’+

18 Og når Jehova lod dommere+ fremstå til dem, var Jehova med dommeren, og han frelste dem fra deres fjenders hånd alle dommerens dage; for Jehova fik ondt+ af dem når de stønnede på grund af dem der undertrykte+ dem og plagede dem.

16 Men da engelen+ rakte sin hånd ud mod Jerusalem for at lægge den øde, fortrød+ Jehova ulykken, så han sagde til engelen der forårsagede ødelæggelse blandt folket: „Nu er det nok; lad din hånd synke.“ Jehovas engel var da lige ved jebusitten+ Arauʹnas+ tærskeplads.

7 Jeg vil minde om al Jehovas loyale hengivenhed,*+ [synge] lovsangene til Jehova, på grund af alt hvad Jehova har gjort for os,+ ja hvor meget godt han har gjort for Israels hus+ i sin barmhjertighed+ og i sin loyale hengivenhed på mange måder.

32 For selv om han har voldt græmmelse,+ vil han også vise barmhjertighed i sin store loyale hengivenhed.+

13 Og sønderriv jeres hjerte,+ ikke jeres klæder;+ og vend om til Jehova jeres Gud, for han er nådig og barmhjertig,+ sen til vrede+ og rig på loyal hengivenhed,*+ og han vil fortryde ulykken.+