3 Da stod asdoditterne tidligt op den følgende dag,* men se, Daʹgon var faldet næsegrus til jorden foran Jehovas ark.+ De tog* så Daʹgon og satte ham tilbage på hans plads,+

7 De løfter den på skulderen,+ de bærer den og de stiller den på dens plads, og den bliver stående, den flytter sig ikke fra sit sted.+ Selv om man råber til den, svarer den ikke; den frelser ingen fra hans kval.+

29 Da vi altså er Guds afkom,+ bør vi ikke forestille os at Det Guddommelige Væsen*+ er som guld eller sølv eller sten, som noget der er tildannet ved et menneskes kunst og opfindsomhed.+