45 så må du i himmelen høre deres bøn og deres indtrængende anmodning og tage dig af deres ret.+

13 For jeg, Jehova din Gud, griber din højre hånd,+ [jeg er] den der siger til dig: ’Vær ikke bange.+ Jeg vil hjælpe dig.’+

11 Men Jehova er med mig+ som en vældig kriger der får [enhver] til at skælve.+ Af den grund vil netop de der forfølger mig snuble og ikke klare sig.+ De vil blive helt til skamme, for de har ikke haft held med sig. [Deres] ydmygelse der varer i lange tider, glemmes ikke.+

10 Men så snart Daniel fik at vide at skrivelsen var blevet undertegnet, gik han ind i sit hus, og med vinduerne i tagkammeret åbne mod Jerusalem+ faldt han tre gange om dagen+ på knæ og bad+ og lovpriste foran sin Gud,*+ sådan som han hidtil havde været vant til at gøre.+

6 Vi kan derfor være ved godt mod+ og sige: „Jehova* er min hjælper; jeg vil ikke være bange. Hvad kan* et menneske gøre mig?“+