4 Hør,+ du vor Gud, for vi er blevet til foragt;+ men lad deres smædeord+ komme over deres eget hoved, og overgiv dem til udplyndring i fangenskabets land.
6 Ja, han skal blive som et enligt træ på ørkensletten, og han mærker ikke når det gode kommer;+ og han skal bo i afsvedne egne* i ørkenen, i et saltland som ikke er beboet.+