3 Jeg sagde nu til kongen: „Måtte kongen leve evindelig!+ Hvorfor skulle mit ansigt ikke være trist, når byen,+ mine forfædres graves hus,+ ligger i ruiner og dens porte er fortæret af ild?“+

62 For Zions skyld vil jeg ikke være tavs,+ og for Jerusalems+ skyld vil jeg ikke forholde mig rolig før dets retfærdighed bryder frem som det klare lys,+ og dets frelse som en fakkel der brænder.+

50 I som er undslupne fra sværdet, gå, stå ikke stille.+ Husk Jehova i det fjerne [land],+ og måtte [tanken om] Jerusalem opkomme i jeres hjerte.“+