47Stig ned og sæt dig i støvet,+ du jomfru, Babylons* datter.+ Sæt dig på jorden hvor der ingen trone er,+ du kaldæernes datter.+ For du kommer ikke igen til at opleve at man kalder dig forfinet og forvænt.+
12 ’Og når de halvfjerds år er til ende,’+ lyder Jehovas udsagn, ’kræver jeg Babylons konge og nationen dér til regnskab+ for deres misgerning, ja kaldæernes land,+ og jeg vil gøre det til ødemarker for stedse.+
2 „Meddel det blandt nationerne og forkynd det.+ Og rejs et signal;*+ forkynd det. I må ikke skjule noget. Sig: ’Babylon er blevet indtaget.+ Bel* er gjort til skamme.+ Meʹrodak er skrækslagen. Dets gudebilleder er gjort til skamme.+ Dets uhumske guder er skrækslagne.’
2 Og han råbte med stærk røst+ idet han sagde: „Hun er faldet! Babylon* den Store er faldet,+ og hun er blevet bolig for dæmoner og skjulested for enhver uren dunst*+ og skjulested for enhver uren og hadet fugl!+