Til dirigenten; på Den tavse Due blandt dem der er langt borte. Af David. Mikʹtam. Dengang filistrene pågreb ham i Gat.+
56 Vis mig din gunst, Gud, for et dødeligt menneske har snappet efter mig.+
Opsat på krig dagen lang undertrykker han mig.+
2 Mine fjender har snappet [efter mig] dagen lang,+
for der er mange som opblæste fører krig imod mig.+
3 Den dag jeg bliver bange, er du den jeg stoler på.+
4 I samhørighed med Gud vil jeg lovsynge hans ord.+
Til Gud har jeg sat min lid; jeg bliver ikke bange.+
Hvad kan kød gøre mig?+
5 Dagen lang skader de min sag;
alt hvad de udtænker mod mig er med ond hensigt.+
6 De angriber; de holder sig skjult;+
de vogter på mine skridt,+
mens de venter på min sjæl.+
7 Skaf dem af vejen på grund af [deres] ondskab.+
Nedstyrt i vrede folkeslagene, Gud.+
8 At jeg er flygtning har du skrevet op.+
Kom mine tårer i din læderflaske.+
Står de ikke i din bog?+
9 Den dag jeg kalder, da vil mine fjender vige tilbage;+
dét ved jeg: at Gud er for mig.+
10 I samhørighed med Gud+ vil jeg lovsynge [hans] ord;
i samhørighed med Jehova vil jeg lovsynge [hans] ord.+
11 Til Gud har jeg sat min lid; jeg bliver ikke bange.+
Hvad kan et menneske gøre mig?+
12 Jeg er forpligtet, Gud, af løfter til dig.+
Jeg vil gengælde dig med taksigelser.+
13 For du har udfriet min sjæl fra døden+ —
[har du] ikke [udfriet] mine fødder fra at snuble?+
— så [jeg] kan vandre for Guds ansigt i de levendes lys.+