Om Salomon.
72 Gud, giv dine lovbud til kongen,+
og din retfærdighed til kongesønnen.+
2 Måtte han føre sag for dit folk med retfærdighed+
og for dine nødstedte med ret.+
3 Måtte bjergene bære fred til folket,+
og højene ligeså, ved retfærdighed.
4 Måtte han dømme folkets nødstedte retfærdigt;+
måtte han frelse den fattiges sønner,
og måtte han knuse udbytteren.
5 De vil frygte dig så længe solen er til,+
og så længe månen består, generation efter generation.+
6 Han falder som regn på nyslået græsmark,+
som rigelige regnskyl der væder jorden.+
7 I hans dage blomstrer den retfærdige,+
og fred i overflod, indtil månen ikke er mere.+
8 Og han råder fra hav til hav+
og fra Floden+ til jordens ender.+
9 For ham bøjer ørkenboerne knæ,+
og hans fjender slikker støvet.+
10 Kongerne fra Tarʹsis og øerne+
betaler tribut.+
Kongerne fra Saʹba og Seʹba
frembærer gave.+
11 Og alle kongerne vil kaste sig ned for ham;+
alle nationerne tjener ham.+
12 For han vil udfri den fattige som råber om hjælp,+
og den nødstedte og den der ingen hjælper har.+
13 Han vil ynkes over den ringe og den fattige,+
og de fattiges sjæle vil han frelse.+
14 Fra undertrykkelse og vold vil han genløse deres sjæl,
og deres blod vil være dyrebart i hans øjne.+
15 Og måtte han leve+ og måtte man give ham af Saʹbas guld.+
Og måtte man bede for ham uophørligt;
måtte man velsigne ham dagen lang.+
16 Der vil være en overflod af korn på jorden;+
på bjergenes top vil det bugne.+
Som Libanon bliver hans frugt,+
og fra byen blomstrer de som jordens planter.+
17 Måtte hans navn bestå evindelig;+
måtte hans navn vokse så længe solen består,
og måtte de velsigne sig ved ham;+
måtte alle nationerne prise ham lykkelig.+
18 Velsignet være Jehova Gud, Israels Gud,+
som alene gør undergerninger.+
19 Og velsignet være hans herlige navn evindelig,+
ja, måtte hans herlighed fylde hele jorden.+
Amen og amen.
20 Her slutter Davids, Iʹsajs søns,+ bønner.