Til dirigenten; på Liljerne. Af Koʹras sønner. Masʹkil. En sang om de elskede kvinder.
45 Mit hjerte svulmer af gode ord.+
Jeg siger: „Mit værk er om en konge.“+
Måtte min tunge være som den dygtige skrivers+ griffel.+
2 Du er den smukkeste af menneskesønnerne.+
Ynde er udgydt på dine læber.+
Derfor har Gud velsignet dig til fjerne tider.+
3 Bind dit sværd+ ved hofte, du vældige kriger,+
i din værdighed og din pragt.+
4 Og i din pragt — vind sejr;+
drag frem for sandheds og ydmygheds [og] retfærdigheds sag,+
og din højre vil lære dig frygtindgydende ting.+
5 Dine pile er hvæssede — under dig falder folkeslag+ —
[rammer] kongens fjender i hjertet.+
6 Gud er din trone til fjerne tider, ja, for evigt;+
et retskaffenhedens scepter er dit riges scepter.+
7 Du elsker retfærdighed,+ og du hader ugudelighed.+
Derfor har Gud, din Gud,+ salvet+ dig med glædens+ olie frem for dine partnere.+
8 [Af] myrra og aloe [og] kassia [dufter] alle dine klæder;+
fra det prægtige elfenbenspalads+ er strengeinstrumenter til fryd for dig.
9 Der er kongedøtre+ blandt dine ædle kvinder. Dronningen+
har stillet sig ved din højre, [klædt] i ofirguld.+
10 Hør, datter, og se, ja, bøj dit øre;
og glem dit folk og din faders hus.+
11 Og kongen vil længes efter din skønhed,+
for han er din herre,+
så bøj dig for ham.+
12 Endog Tyʹrus’ datter [kommer] med en gave+ —
folkets rigmænd vil formilde dit ansigt.+
13 I al [sin] herlighed er kongedatteren derinde;+
guldbesat er hendes klædning.
14 I kunstvævet dragt føres hun til kongen.+
Jomfruerne i hendes følge, hendes veninder, bringes ind til dig.+
15 De føres af sted med fryd og jubel;
de går ind i kongens palads.
16 I dine forfædres sted+ vil dine sønner være;+
du gør dem til fyrster på hele jorden.+
17 Jeg vil minde alle kommende generationer om dit navn.+
Derfor vil folkeslag prise dig til fjerne tider, ja, for evigt.