FJERDE BOG
(Salme 90 – 106)
En bøn af den [sande] Guds mand Moses.+
90 Jehova, du har været en bolig for os+
i generation efter generation.+
2 Før bjergene fødtes,+
og [før] du som under veer frembragte jorden+ og det frugtbare land,+
ja, fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid er du Gud.+
3 Du lader det dødelige menneske vende tilbage til støvet,+
og du siger: „Vend tilbage, I menneskesønner.“+
4 For tusind år er i dine øjne som dagen i går, når den er forbi,+
og som en nattevagt.+
5 Du har revet dem bort;+ de bliver en søvn;+
om morgenen [er de] som det grønne græs der fornyr sig.+
6 Om morgenen blomstrer det og fornyr sig;+
om aftenen visner det og tørrer bort.+
7 For vi har mødt vort endeligt ved din vrede,+
og ved din forbitrelse er vi blevet forfærdede.+
8 Du har anbragt vore misgerninger lige foran dig,+
vore hemmeligheder foran dit lysende ansigt.+
9 For alle vore dage er gået på hæld ved din heftige vrede;+
vi har endt vore år som en hvisken.+
10 Vore [leve]års dage er i sig selv halvfjerds år;+
og hvis de på grund af særlig styrke er firs år,+
så fører deres stræben dog kun til elendighed og fortræd;+
for det er hurtigt forbi, og vi flyver af sted.+
11 Hvem kender styrken af din vrede,+
ja din heftige vrede, som svarer til frygten for dig?+
12 Lær [os] at tælle vore dage således+
at vi får visdom+ i hjertet.
13 Vend tilbage, Jehova!+ Hvor længe endnu?+
Ja, forbarm dig over dine tjenere.+
14 Mæt os om morgenen med din loyale hengivenhed,+
at vi kan råbe af glæde og fryde os alle vore dage.+
15 Giv os fryd så det svarer til de dage du har underkuet os,+
de år vi har set ulykke.+
16 Måtte dit værk blive synligt for dine tjenere+
og din pragt [ses] over deres sønner.+
17 Og måtte Jehova vor Guds liflighed være over os+
— frem vore hænders gerning for os,+
ja, frem vore hænders gerning.+