Salmerne

 2 For den ugudeliges mund og svigagtigheds mund har åbnet sig mod mig.+

De har talt om mig med falskheds tunge;+

 3 og med hadefulde ord har de omringet mig,+

og de kæmper mod mig uden grund.+

 4 Til gengæld for min kærlighed står de mig imod;+

men jeg [svarer med] bøn.+

 5 Og de bringer ondt over mig til gengæld for godt+

og had til gengæld for min kærlighed.+

 6 Sæt en ugudelig over ham,

og lad en modstander*+ stå ved hans højre.

 7 Lad ham, når han dømmes, træde frem som ugudelig;

og lad endog hans bøn være en synd.+

 8 Lad hans dage blive få;+

lad en anden overtage hans tilsynshverv.*+

 9 Lad hans sønner blive faderløse+

og hans hustru enke.+

10 Og måtte hans sønner virkelig komme til at strejfe om;+

ja, de skal tigge,

og de skal søge [efter føde] i deres ruiner.+

11 Lad ågerkarlen lægge snare for alt hvad han har,+

og lad fremmede+ røve [frugten af] hans slid.+

12 Lad ham ikke have nogen hvis loyale hengivenhed varer ved,+

og lad der ikke være nogen som viser hans faderløse sin gunst.

13 Måtte hans efterkommere blive udryddet.+

Lad deres navn blive slettet i næste generation.+

14 Lad hans fædres brøde blive husket hos Jehova,+

og lad ikke hans moders+ synd blive slettet.+

15 Lad dem være foran Jehova til stadighed;+

og lad ham udrydde mindet om dem* fra jorden;+

16 fordi han ikke huskede at vise loyal hengivenhed,+

men forfulgte den nødstedte og fattige mand*+

og ham med nedslået hjerte, for at bringe død [over ham];+

17 og han elskede forbandelsen,+ så den kom over ham,+

og han havde ikke lyst til velsignelsen,+

så den blev langt borte fra ham;+

18 og han blev klædt i forbandelse som sin dragt,+

og den kom ind i hans indre som vand+

og ind i hans knogler som olie.

19 Måtte den blive ham som en klædning han hyller sig i+

og som et bælte han til stadighed har bundet om sig.+

20 Dette er gengældelsen fra Jehova over den der står mig imod+

og over dem der taler ondt mod min sjæl.+

21 Men du er Jehova, den suveræne+ Herre.

Tag dig af mig for dit navns skyld.+

Udfri mig, fordi din loyale hengivenhed er god.+

22 For jeg er nødstedt og fattig,+

og mit hjerte er gennemboret* i mit indre.+

23 Som skyggen der bliver lang, tvinges jeg bort;+

jeg rystes af som en græshoppe.

24 Mine knæ vakler af faste,+

og mit kød er svundet ind, uden olie.+

25 Og jeg er blevet en der smædes af dem.+

De ser mig; de ryster på hovedet.+

26 Hjælp mig, Jehova min Gud;+

frels mig i din loyale hengivenhed.+

27 Og måtte de vide at det er din hånd,+

at du, Jehova, har gjort det.+

28 Lad blot dem forbande,+

men du, måtte du velsigne.+

De har rejst sig, men lad dem blive til skamme,+

og lad din tjener fryde sig.+

29 Lad dem der står mig imod blive klædt i ydmygelse,+

og lad dem hylle sig i deres skam som i en overklædning.+

30 Jeg vil prise Jehova i rigt mål med min mund,+

og midt blandt mange vil jeg lovsynge ham.+

31 For han stiller sig ved den fattiges højre+

for at frelse [ham] fra dem der dømmer hans sjæl.