23 Derpå svor kong Salomon ved Jehova idet han sagde: „Måtte Gud gøre således med mig, og måtte han føje mere til,+ om ikke Adoniʹja har talt dette mod sin egen sjæl.+

7 og kongen rejste sig i sin forbitrelse+ fra vintaffelet [og gik ud] i slottets have. Haʹman, derimod, blev stående for at anmode dronning Ester om sin sjæl,*+ for han så at kongen havde besluttet at bringe ham i ulykke.*+