2 David spurgte+ nu Jehova, idet han sagde: „Skal jeg drage af sted og slå disse filistre?“ Jehova sagde da til David: „Drag af sted og slå filistrene og frels Ke’iʹla.“

4 David spurgte da Jehova endnu en gang,+ hvorpå Jehova svarede ham og sagde: „Bryd op, gå ned til Ke’iʹla, for jeg overgiver filistrene i din hånd.“+

9 Og du, min søn Salomon, kend+ din faders Gud og tjen+ ham af et helt hjerte+ og af en glad sjæl;+ for Jehova undersøger alle hjerter,+ og enhver tilbøjelighed i tankerne bedømmer han.+ Hvis du søger ham, vil han lade sig finde af dig;+ men hvis du forlader ham,+ vil han forstøde dig for evigt.+

11 Ak, Jehova,* måtte dit øre dog være lydhørt for din tjeners bøn, ja, for [alle] dine tjeneres bøn,+ de som ønsker at frygte dit navn;+ og lad det dog lykkes for din tjener i dag+ og lad ham finde barmhjertighed for denne mands ansigt.“+

Jeg var nemlig mundskænk+ for kongen.

6 Vær ikke bekymrede for noget,+ men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud+ ved bøn og anråbelse+ sammen med taksigelse;

17 Og hvad I end gør i ord eller i gerning,+ gør alt i Herren Jesu navn,+ idet I takker+ Gud, Faderen, gennem ham.