17 Derpå sagde kongen til løberne+ som stod hos ham: „Træd frem og lad Jehovas præster dø, for også deres hånd er med David og de vidste at han var flygtet, men de røbede det ikke for mig.“*+ Men kongens tjenere ønskede ikke at række hånden ud for at støde Jehovas præster ned.+

2 Når der er mange retfærdige, fryder folket sig;+ men når den ugudelige hersker, sukker folket.+

3 Fyrsterne i dens midte var brølende løver.+ Dens dommere var ulve [der er sultne] om aftenen, der ikke gnaver [ben] før morgen.+

16 Da Herodes så at han var blevet narret af astrologerne* blev han aldeles rasende, og han sendte [folk] ud og lod alle drengene i Betlehem og hele dens omegn aflive, fra toårsalderen og nedefter, i overensstemmelse med den tid han omhyggeligt havde skaffet sig viden om fra astrologerne.+