23 Men hans hustru sagde til ham: „Hvis Jehova blot havde haft lyst til at lade os dø, ville han ikke have taget imod et brændoffer og et kornoffer af vor hånd,+ og han ville ikke have vist os alt dette, og han ville ikke som nu have ladet os høre noget som dette.“+

31 Så lad ikke dette blive til vaklen* for dig og til snublen for min herres hjerte, både ved at udgyde blod uden grund+ og ved at min herre skaffer sig selv frelse.*+ Men når Jehova handler vel mod min herre, må du også huske+ din trælkvinde.“

16 Men en vís kvinde+ råbte fra byen: „Hør, hør! Sig engang til Joʹab: ’Kom nærmere herhen, så jeg kan tale med dig!’“

8 Hvis jeg har fundet yndest i kongens øjne,+ og hvis det tiltaler kongen at give [mig] det jeg beder om og at efterkomme det jeg anmoder om, så lad kongen og Haʹman komme til den fest som jeg afholder for dem [i morgen];* i morgen vil jeg så gøre som kongen siger.“+

31 Kong Leʹmuels* ord, den vægtige belæring+ som hans moder tugtede ham med:+

26 Og denne [mand] begyndte at tale frimodigt i synagogen. Da Priskilʹla og Aʹkvila+ hørte ham, tog de ham med og forklarede Guds vej nøjere for ham.

3 Lad på samme måde ældre kvinder+ være ærbødige i adfærd, ikke bagtaleriske,+ ikke afhængige af megen vin, lærere i hvad der er godt,