11 [Der blev skrevet] at kongen tillod de jøder der var i hver enkelt by at samle sig+ og stå op for deres sjæle,* at tilintetgøre og dræbe og udrydde enhver kampstyrke i et folk+ eller en provins som modstod dem, [samt] småbørn og kvinder, og at plyndre dem for bytte+

28 De retfærdiges forventning er fryd,+ men de ugudeliges håb går til grunde.+

27 Og de forsamlede satrapper, præfekter og landshøvdinger og kongelige embedsmænd+ så at ilden ikke havde haft magt over disse mænds legemer,+ ja, ikke et hår på deres hoveder+ var blevet svedet, og selv deres kapper var ikke forandret og der var ingen brandlugt ved dem.

23 Da blev kongen meget glad,+ og han befalede at Daniel skulle løftes op af kulen. Og Daniel blev løftet op af kulen, og man fandt at han overhovedet ikke havde lidt nogen overlast, for han havde stolet på sin Gud.+