23 Derpå svor kong Salomon ved Jehova idet han sagde: „Måtte Gud gøre således med mig, og måtte han føje mere til,+ om ikke Adoniʹja har talt dette mod sin egen sjæl.+

6 Tillad ikke din mund at få dit kød til at synde,*+ og sig ikke foran engelen*+ at det var en fejltagelse.+ Hvorfor skulle den [sande] Gud harmes over din røst og ødelægge dine hænders værk?+

24 Da gav kongen befaling, og man hentede de mænd som havde rettet anklage mod* Daniel,+ og kastede dem, deres sønner og deres hustruer+ i løvekulen,+ og de havde ikke nået kulens bund før løverne kastede sig over dem og knuste alle knoglerne i dem.+