21 Da jeg blandt byttet så+ en embedsklædning fra Siʹnear+ der så godt ud, og to hundrede sekel* sølv og en guldbarre på halvtreds sekels vægt, fik jeg lyst til det,+ og så tog jeg det;+ se, det ligger gemt i jorden, midt i mit telt, med pengene* nederst.“*+

17 Og han sagde videre til mig: „Har du set [dette], menneskesøn? Er det for let for Judas hus at øve de vederstyggeligheder som de har øvet her, siden de må fylde landet* med vold+ og igen må krænke mig? Og se, de rækker skuddet* frem til min næse.*

20 „’Så tog du dine sønner og dine døtre som du havde født mig,+ og du bragte dem som slagtofre til [afguderne],* til at fortæres+ — var det ikke nok med dine utugtige gerninger?

14 Alexander,+ kobbersmeden, har tilføjet mig meget ondt — Jehova* vil gengælde ham efter hans gerninger+ —

21 Aflæg derfor alt snavs og overfloden af slethed+ og tag med mildhed imod ordet der indplantes [i jer]+ og som er i stand til at frelse jeres sjæle.*+

14 De har øjne der er fulde af ægteskabsbrud*+ og som ikke kan ophøre med synd,+ og de lokker* ubefæstede sjæle. De har et hjerte der er opøvet i havesyge.+ De er forbandelsens børn.+