12 For hvem ved hvad der for et menneske er det gode i livet,+ i det antal dage dets tomme liv varer, mens det henlever dem som en skygge?+ For hvem kan fortælle mennesket hvad der efter det vil ske under solen?+

20 Men Gud sagde til ham: ’Du ufornuftige, i denne nat kræves din sjæl* af dig.+ Hvem skal så have de ting du har oplagret?’+

11 For solen står op med sin brændende hede og får græsset til at visne, og dets blomst falder af og dets skønne udseende går til grunde. Således vil også den rige sygne hen på sine veje.+

3 Og i havesyge vil de udnytte jer med falske ord.+ For dem er dommen fra gammel tid+ ikke uvirksom, og deres ødelæggelse slumrer ikke.+