10 Men Israels øjne var sløve af alderdom.+ Han kunne efterhånden ikke se. Derfor bragte han dem hen til ham, hvorpå han kyssede dem og omfavnede dem.+

10 Vi famler efter væggen som blinde, ja som dem der ikke har øjne famler vi.+ Vi snubler ved middagstid som i skumringen; blandt de velnærede [er vi] som døde.+

29 Så rørte han ved deres øjne+ og sagde: „Lad det gå jer efter jeres tro.“