Højsangen
4 „Se! Du er smuk,+ min veninde. Se! Du er smuk. Dine øjne er due[øjne],+ bag dit slør.+ Dit hår er som en gedeflok+ der kommer hoppende ned fra Giʹleads bjergland.+ 2 Dine tænder er som en flok nyklippede [får]+ der kommer op fra badet; de har alle født tvillinger, og ingen af dem har mistet sit afkom. 3 Som en skarlagentråd er dine læber, og din tale er yndig.+ Som et stykke granatæble er dine tindinger bag dit slør.+ 4 Din hals+ er som Davidstårnet,+ der er bygget i skifter af sten, som tusind skjolde er ophængt på, alle de vældige krigeres* rundskjolde.+ 5 Dine to bryster+ er som to kid, en hungazelles tvillinger, der græsser blandt liljerne.“+
6 „Før dagen ånder [kølighed]+ og skyggerne er flygtet, vil jeg vandre bort til myrrabjerget og til virakhøjen.“+
7 „Alt ved dig er smukt,+ min veninde, og der er ingen fejl ved dig.+ 8 Kunne du blot komme med mig fra Libanon, [min] brud,+ med mig fra Libanon.+ Kunne du blot stige ned fra Anti-Libanons* top, fra Seʹnirs+ top, ja, Herʹmon,+ fra løvers boliger, fra leoparders bjerge. 9 Du har fået mit hjerte til at banke, min søster,+ [min] brud,+ du har fået mit hjerte til at banke* med et af dine øjne,+ med et af din halskædes smykker. 10 Hvor er dine kærtegn smukke,+ min søster, [min] brud! Hvor er dine kærtegn langt bedre end vin, og dine oliers duft [langt bedre] end alle slags balsamdufte!+ 11 Dine læber drypper af flydende honning,+ [min] brud. Honning+ og mælk er under din tunge, og duften af dine klæder er som Libanons duft.+ 12 En stænget have er min søster,+ [min] brud, en stænget have,* et forseglet kildevæld. 13 Din hud er et paradis* med granatæbler,* med de kosteligste frugter,+ hennaplanter sammen med nardusplanter;+ 14 nardus+ og safran,+ kalmus+ og kanel,+ sammen med alle [vellugtende] træsorter: virak, myrra og aloe,+ sammen med alle de fineste balsamolier;+ 15 [og] et havernes kildevæld, en brønd med frisk vand,*+ og strømme fra Libanon.+ 16 Vågn, du nordenvind, og kom, du søndenvind.+ Ånd [en brise] igennem min have.+ Lad dens balsamdufte strømme frem.“
„Måtte min kære komme ind i sin have og spise dens kosteligste frugter.“