Højsangen
2 Jeg er en krokus*+ på kystsletten,*+ en lilje i lavningerne.“+
2 „Som en lilje blandt tornet ukrudt, sådan er min veninde blandt døtrene.“+
3 „Som et æbletræ+ blandt skovens træer, sådan er min kære blandt sønnerne.+ Jeg havde et heftigt begær efter hans skygge, og jeg sad i den, og hans frugt var sød for min gane. 4 Han bragte mig ind i vinhuset,+ og hans banner+ over mig var kærlighed.*+ 5 I skal styrke mig med rosinkager,+ læske mig med æbler; for jeg er syg af kærlighed.+ 6 Hans venstre hånd er under mit hoved; og hans højre omfavner mig.+ 7 Jeg lader jer sværge,+ Jerusalems døtre, ved hungazellerne+ eller ved markens hinder,+ at I ikke prøver at vække eller at ægge kærligheden [i mig] førend den har lyst.+
8 Lyden af min kære!+ Se! Det er ham som kommer,+ som klatrer over bjergene, som springer over højene. 9 Min kære ligner en gazelle+ eller et hjortekid. Se! Det er ham som står bag vor mur, som stirrer gennem vinduerne, som kaster blikke gennem gitrene.+ 10 Min kære har svaret og sagt til mig: ’Rejs dig, min veninde, min smukke pige,+ og kom med.+ 11 For, se! regntiden*+ er forbi, skylregnen er drevet over, den er vandret bort. 12 Blomsterne har vist sig i landet,+ vinbeskæringens tid+ er kommet, og turtelduens+ stemme høres i vort land. 13 Figentræet+ har fået moden farve på sine tidlige figner,+ og vinstokkene er i blomst, de har udsendt [deres] duft. Rejs dig, kom, min veninde,+ min smukke pige, og kom med. 14 Min due+ i klippebjergets gemmesteder, i skjulet ved klippestien, lad mig se din skikkelse,+ lad mig høre din stemme, for din stemme er dejlig, og din skikkelse er yndig.’“+
15 „I må fange rævene+ for os, de små ræve der hærger vingårdene, for vore vingårde er i blomst.“+
16 „Min kære er min, og jeg er hans.+ Han fører [hjorden] på græs+ blandt liljerne.+ 17 Før dagen ånder [kølighed] og skyggerne er flygtet, vend om, min kære; vær som en gazelle+ eller som et hjortekid på adskillelsens bjerge.*