17 Kun en meget kort tid endnu, og skal Libanon da ikke forvandles til en frugthave+ og frugthaven regnes for en skov?+

15 indtil der udgydes ånd fra det høje over os,+ og ørkenen er blevet en frugthave og frugthaven regnes for en skov.+

6 Da springer den halte som hjorten,+ og den stummes tunge råber af glæde.+ For i ørkenen er vand brudt frem, og regnfloder på ørkensletten.

3 Ja, Jehova vil trøste Zion.+ Han vil trøste alle dets øde steder,+ og han vil gøre dets ørken som Eʹden+ og dets ørkenslette som Jehovas have.*+ Glæde og fryd vil man finde i det, taksigelse og lyden af sang og spil.+

35 Og man skal sige: „Dette land som var lagt øde, er blevet som Eʹdens have,*+ og byerne som lå i ruiner og var ødelagte og revet ned, er befæstede; de er blevet beboet.“+