11 Vi bliver alle ved med at brumme som bjørne; og som duer kurrer vi sørgmodigt.+ Vi håber på ret,+ men der er ingen; på frelse, [men] den er langt borte fra os.+

16 Og deres undslupne skal undslippe+ og i bjergene blive som dalenes duer+ der alle stønner, hver over sin egen brøde.

7 Og det er blevet bestemt; hun er blevet blottet; hun skal bæres bort,+ og hendes trælkvinder vil klage sig — det lyder som duer+ — mens de slår sig igen og igen på hjertet.+