33 Din jords frugt og alt hvad du har frembragt ved dit slid, vil et folk som du ikke kender, fortære,+ og du skal kun være en som alle dage bliver udbyttet og undertrykt.+

37 og dets rigelige+ afgrøde tilfalder de konger+ som du har sat over os på grund af vore synder,+ og de hersker over vore kroppe og over vore husdyr som det behager dem, og vi er i stor trængsel.*+

7 Jeres land er lagt øde,+ jeres byer er brændt med ild;+ jeres agerjord — lige foran jer er fremmede+ ved at fortære den,+ og ødelæggelsen er som en omstyrtning [foretaget] af fremmede.+

 2 Vor arvelod er overgået til fremmede, vore huse til udlændinge.+

7 For vind* sår de, og storm skal de høste.+ Der er intet korn at høste.+ Ingen spire giver mel;+ hvis den gjorde, ville fremmede opsluge det.+