21 [det skete] for at opfylde Jehovas ord ved Jeremias’ mund,+ indtil landet havde godtgjort sine sabbatter.+ Alle de dage det lå øde, holdt det sabbat, indtil åremålet, halvfjerds år, var fuldt.+

7 Jeres land er lagt øde,+ jeres byer er brændt med ild;+ jeres agerjord — lige foran jer er fremmede+ ved at fortære den,+ og ødelæggelsen er som en omstyrtning [foretaget] af fremmede.+

26 Og hendes indgange skal klage+ og sørge, og hun skal tømmes for alt. Hun sætter sig på den bare jord.“+

24 Se, Jehova tømmer landet* og lægger det øde,+ og han har vendt* dets flade+ og spredt dets indbyggere.+