20 ’For lang tid siden brækkede jeg nemlig dit åg i stykker;+ jeg rev dine bånd itu. Men du sagde: „Jeg vil ikke tjene,“ for på hver høj bakke og under hvert frodigt træ+ lå du henslængt+ og bedrev utugt.+

16 Så tog du nogle af dine klæder og lavede dig brogede offerhøje,+ og du bedrev utugt på dem+ — noget sådant går ikke an, og det burde ikke ske.*

17 Så kom Babylons sønner til hende, til elskovslejet, og de besmittede hende med deres utugt;+ og hun fortsatte med at blive besmittet af dem, og så vendte hendes sjæl sig fra dem i væmmelse.