3 For en nation er draget op imod det fra nord.+ Den vil gøre dets land til noget man forfærdes over, så ingen bor deri.+ Både mennesker* og dyr er flygtet,+ er løbet bort.“+
13 På grund af Jehovas harme vil hun ikke blive beboet,+ og hun skal blive en ødemark i hele sin udstrækning.+ Enhver der går forbi Babylon, vil stirre i forfærdelse og fløjte [i undren] over alle hendes plager.+
29 Og lad jorden ryste og vånde sig,+ for mod Babylon har Jehovas tanker rejst sig for at gøre Babylons land til noget man forfærdes over, uden indbyggere.+
21 Og en stærk engel tog en sten op der var som en stor møllesten+ og slyngede den i havet+ idet han sagde: „Således vil Babylon, den store by, med et rask kast blive slynget ned, og hun skal aldrig findes mere.+