7 Se! Deres helte* skriger på gaden; fredens sendebud+ græder bittert.

19 Mine indvolde, mine indvolde! Jeg pines slemt i mit hjertes vægge.+ Mit hjerte bruser i mig.+ Jeg kan ikke forblive tavs, for det er hornets lyd min sjæl har hørt, krigsalarmen.+

26 Mit folks datter, bind sækkelærred om dig+ og vælt dig i aske.+ Hold sorg som for en eneste [søn], bitterheds klage;+ for pludselig vil hærgeren være over os.+

9 Åh, var mit hoved blot vand og mine øjne en tårekilde!+ Da kunne jeg græde dag og nat over mit folks datters slagne.*+

8 Derfor vil jeg klage og hyle;+ jeg vil gå barfodet og nøgen.+ Jeg vil holde klage som sjakalerne og sorg som hunstrudsene.*