13 og Jehova blev ved med at advare+ Israel+ og Juda+ ved alle sine profeter+ [og] hver seer+ idet han sagde: „Vend om fra jeres onde veje+ og hold mine bud,+ mine forskrifter,+ i overensstemmelse med hele den lov+ som jeg gav jeres forfædre+ påbud om og som jeg sendte til jer ved mine tjenere profeterne.“+

7 Lad den ugudelige forlade sin vej,+ og den ondskabsfulde sine tanker;+ og lad ham vende om til Jehova, som vil forbarme sig over ham,+ ja til vor Gud, for han vil tilgive i rigt mål.+

11 Og sig dog nu til mændene i Juda og til indbyggerne i Jerusalem: ’Således har Jehova sagt: „Se, jeg former en ulykke imod jer og udtænker et anslag imod jer.+ Vend dog om, hver fra sin onde vej, og sørg for at forbedre jeres veje og jeres handlinger.“’“+

15 Og jeg blev ved med at sende alle mine tjenere profeterne til jer,+ idet jeg sendte dem igen og igen og sagde: ’I må vende om, hver fra sin onde vej,+ og forbedre jeres handlinger;+ og gå ikke efter andre guder for at dyrke dem.+ Og bliv boende på den jord som jeg har givet jer og jeres forfædre.’+ Men I bøjede ikke jeres øre, og I hørte ikke på mig.+

30 ’Derfor, Israels hus, vil jeg dømme enhver af jer efter hans veje,’+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.+ ’Vend om, ja, omvend jer fra alle jeres overtrædelser,+ og lad intet blive en snublesten til brøde for jer.+

11 Sig til dem: ’„Så sandt jeg lever,“ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova, „jeg finder ikke behag i den ugudeliges død,+ men i at den ugudelige vender om fra sin vej+ og bliver i live.+ Vend om, vend om fra jeres onde veje,+ for hvorfor vil I dø, Israels hus?“’+

8 Og de skal dække sig med sæk, både mennesker og husdyr. Og de skal råbe til Gud af al magt og vende om,+ hver fra sin onde vej og fra den vold som er i deres hænder.

4 ’Bliv ikke som jeres fædre,+ hvem de tidligere profeter råbte til+ og sagde: „Således har Hærstyrkers Jehova* sagt: ’Vend dog om fra jeres onde veje og fra jeres onde gerninger.’“’+

’Men de hørte ikke efter, og de gav ikke agt på mig,’+ lyder Jehovas udsagn.

7 Siden jeres forfædres dage er I veget bort fra mine forordninger og har ikke holdt [dem].+ Vend tilbage til mig, så vil jeg vende tilbage til jer,“+ siger Hærstyrkers Jehova.

Men I siger: „Hvordan skal vi vende tilbage?“

9 Jehova* er ikke langsom med hensyn til sit løfte,+ sådan som nogle opfatter [det som] langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring.*+