5 For du er mit håb,+ suveræne Herre Jehova, den jeg har stolet på fra min ungdom.+

17 som forlader sin ungdoms fortrolige ven+ og som har glemt sin Guds pagt.+

2 „Gå hen* og råb i Jerusalems ører og sig: ’Således har Jehova sagt:+ „Jeg husker dig,* din ungdoms loyale hengivenhed,*+ kærligheden da du var forlovet,+ at du vandrede efter mig i ørkenen, i et land som ikke var tilsået.+

15 Og jeg vil fra da af give hende hendes vingårde+ og Aʹkors* Lavning*+ som en indgang til håb; og dér vil hun svare som i sin ungdoms dage+ og som på den dag hun drog op fra Ægyptens land.+