17 Over hans brødefulde, uærlige vinding+ harmedes jeg, og jeg slog ham da, idet jeg skjulte [mit ansigt],+ mens jeg fortsat harmedes. Men han blev ved med at vandre som en troløs+ på sit hjertes vej.

22 For mit folk er dåragtigt.+ Mig kender de ikke.+ De er uvise sønner; de er ikke forstandige.+ De er vise med hensyn til at gøre det onde, men med hensyn til at gøre det gode er de uden kundskab.+