47 Stig ned og sæt dig i støvet,+ du jomfru, Babylons* datter.+ Sæt dig på jorden hvor der ingen trone er,+ du kaldæernes datter.+ For du kommer ikke igen til at opleve at man kalder dig forfinet og forvænt.+

17 Og du skal sige dem dette ord: ’Lad mine øjne løbe med tårer nat og dag og lad dem ikke holde op,+ for der er tilføjet jomfruen, mit folks datter, et stort sammenbrud,+ et helt ulægeligt slag.+