23 „Ve de hyrder der ødelægger og spreder min græsgangs hjord!“+ lyder Jehovas udsagn.

6 Mit folk er blevet en hjord af bortkomne får.+ Deres egne hyrder har fået dem til at flakke om.+ På bjergene har de ført dem på afveje.+ Fra bjerg til høj er de gået. De har glemt deres hvilested.+

5 Så spredtes de fordi der ingen hyrde var,+ ja, de blev til føde for hvert vildt dyr på marken og spredtes.+

36 Da han så folkeskarerne fik han inderligt ondt+ af dem, for de var medtagne* og omtumlede som får uden hyrde.+