Zakarias
5 Derpå løftede jeg igen mine øjne og så, og se, der var en flyvende bogrulle.+ 2 Han sagde da til mig: „Hvad ser du?“+
Hertil sagde jeg: „Jeg ser en flyvende bogrulle som er tyve alen lang og ti alen bred.“
3 Så sagde han til mig: „Det er forbandelsen som går ud over hele jordens flade,+ fordi enhver som stjæler,+ ifølge det [der står] på denne side, er gået fri for straf, og enhver som sværger,+ ifølge det [der står] på den anden side,+ er gået fri for straf. 4 ’Jeg lader den gå ud,’ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn, ’og den skal komme ind i tyvens hus og ind i huset hos ham der sværger falsk i mit navn,+ og den skal blive natten over i hans hus og udslette det, både dets bjælker og dets sten.’“+
5 Engelen som talte med mig, trådte derpå frem og sagde til mig: „Løft engang dine øjne og se hvad det er der kommer frem dér.“
6 Hertil sagde jeg: „Hvad er det?“
Han sagde videre: „Det er efaen* der kommer frem.“ Og han fortsatte: „Sådan ser de ud* på hele jorden.“* 7 Og se, det runde blylåg blev løftet, og det var en kvinde der sad inde i efaen. 8 Han sagde da: „Dette er Ugudelighed.“ Derpå stødte han hende ned i efaen+ og stødte blyloddet i over åbningen.*
9 Da løftede jeg mine øjne og så, og se, der kom to kvinder frem, og vinden* var i deres vinger, og de havde vinger som storkevinger, og de løftede efaen op mellem jord og himmel. 10 Jeg sagde derfor til engelen som talte med mig: „Hvor fører de efaen hen?“
11 Han sagde da til mig: „Hen for at bygge+ hende et hus i Siʹnears* land;+ og det skal grundfæstes, og hun skal efterlades dér på det sted hvor hun hører til.“