Jeremias

2 Da kom Jehovas ord til mig,+ idet der blev sagt: 2 „Gå hen* og råb i Jerusalems ører og sig: ’Således har Jehova sagt:+ „Jeg husker dig,* din ungdoms loyale hengivenhed,*+ kærligheden da du var forlovet,+ at du vandrede efter mig i ørkenen, i et land som ikke var tilsået.+ 3 Israel var noget helligt* for Jehova,+ hans førstegrøde.“’*+ ’Alle som fortærer det, vil gøre sig skyldige.+ Ulykken vil komme over dem,’ lød Jehovas udsagn.“+

4 Hør Jehovas ord, Jakobs hus,+ og alle I slægter af Israels hus.+ 5 Således har Jehova sagt: „Hvad fandt jeres fædre ved mig af uret,+ siden de kom langt bort fra mig+ og blev ved med at vandre efter den tomme gud+ og selv blev tomme?+ 6 Og de sagde ikke: ’Hvor er Jehova, han som førte os op fra Ægyptens land,+ som lod os gå gennem ørkenen, gennem ørkenslettens+ og de farlige kløfters land, gennem tørkens+ og det dystre mørkes* land,+ gennem landet som ingen* færdes i og hvori intet menneske* bor?’

7 Derefter lod jeg jer komme til et land med frugthaver, for at I kunne spise dets frugt og dets gode ting.+ Men da I kom derind, gjorde I mit land urent; ja, min arvelod gjorde I til noget vederstyggeligt.+ 8 End ikke præsterne sagde: ’Hvor er Jehova?’+ Og selv de som tager vare på loven, kendte mig ikke;+ nej, hyrderne begik overtrædelser* imod mig,+ og profeterne profeterede ved Baʹal,+ og de vandrede efter dem som intet gavner.+

9 ’Derfor vil jeg yderligere gå i rette med jer,’+ lyder Jehovas udsagn, ’og jeg vil gå i rette med jeres sønners sønner.’+

10 ’Men tag over til Kitʹtims kystegne*+ og se. Ja, send bud til Keʹdar+ og læg godt mærke til og se om noget som dette er sket.+ 11 Har nogen nation udskiftet [sine] guder,+ og de er endda ikke guder?*+ Men mit folk har udskiftet min* herlighed med noget som ikke gavner.+ 12 Stir forbløffet på dette, du himmel; og gys af stor forfærdelse,’* lyder Jehovas udsagn.+ 13 ’For der er to onde ting som mit folk har gjort: Mig, kilden med levende vand,+ har de forladt+ for at udhugge sig cisterner, revnede cisterner som ikke kan holde vand.’

14 ’Er Israel en tjener,*+ eller en hjemmefødt træl? Hvorfor er han blevet til rov? 15 Mod ham brøler unge løver med manke;+ de har ladet deres stemme høre.+ Og de gør hans land til noget man forfærdes over. Hans byer er blevet stukket i brand, så ingen bor der.+ 16 Endog Nofs*+ og Takpanʹkes’*+ sønner afgræssede din isse.+ 17 Er dette ikke [ulykker] du voldte dig selv ved at du forlod Jehova din Gud+ på den tid da han ledte dig ad vejen?+ 18 Og nu, hvad har du at gøre på Ægyptens vej+ [og] med at drikke af Sjiʹhors*+ vande? Og hvad har du at gøre på Assyriens vej+ [og] med at drikke af Flodens* vande? 19 Din ondskab vil tugte dig,+ og dine troløse handlinger vil retlede dig.+ Erkend da og se at det er noget ondt og bittert+ at du forlader Jehova din Gud, og at rædsel for mig ikke findes hos dig,’+ lyder den suveræne+ Herres, Hærstyrkers Jehovas, udsagn.

20 ’For lang tid siden brækkede jeg nemlig dit åg i stykker;+ jeg rev dine bånd itu. Men du sagde: „Jeg vil ikke tjene,“ for på hver høj bakke og under hvert frodigt træ+ lå du henslængt+ og bedrev utugt.+ 21 Og jeg havde plantet dig som en udsøgt rød vin,+ helt igennem en ægte sæd. Hvordan er du da for mig blevet til udartede [skud] på en fremmed vinstok?’+

22 ’Om du så vaskede dig med soda og tog dig store mængder lud,+ ville din misgerning dog være en plet for mit ansigt,’+ lyder den suveræne Herre Jehovas udsagn. 23 Hvordan kan du sige: ’Jeg har ikke gjort mig uren.+ Jeg har ikke vandret efter ba’alerne’?*+ Se din vej i dalen.+ Læg mærke til hvad du har gjort. En hurtig ung kamelhoppe som løber formålsløst hid og did; 24 en zebra+ som er vant til ørkenen, som snapper efter vejret*+ i sin sjæls begær; hvem kan vise hende tilbage i hendes parringstid? Ingen som søger hende behøver at [løbe] sig træt: I hendes måned vil de finde hende. 25 Hold din fod fra [at blive] barfodet, og din strube fra tørst.+ Men du siger: ’Det er håbløst!+ Nej, jeg er blevet forelsket i fremmede,+ og dem vil jeg gå efter.’+

26 Som en tyv får skam når han opdages, således skal de der hører til Israels hus blive til skamme,+ de, deres konger, deres fyrster og deres præster og deres profeter.+ 27 De siger til træ: ’Du er min fader,’+ og til sten: ’Du har født mig.’ For de har vendt ryggen og ikke ansigtet til mig;+ men i deres ulykkestid vil de sige: ’Rejs dig og frels os!’+

28 Men hvor er dine guder* som du har lavet dig?+ Lad dem rejse sig, hvis de kan frelse dig i din ulykkestid.+ For som tallet på dine byer, sådan er dine guder blevet, Juda.+

29 ’Hvorfor vil I strides med mig?+ Hvorfor har I alle sammen begået overtrædelser imod mig?’+ lyder Jehovas udsagn. 30 Til ingen nytte har jeg slået jeres sønner.+ Tugt tog de ikke imod.+ Jeres sværd har fortæret jeres profeter,+ som en ødelæggende løve. 31 I som hører til denne generation, se selv Jehovas ord.+

Er jeg blevet en ørken for Israel+ eller et bælgmørkt land? Hvordan kan det være at mit folk har sagt: ’Vi er stukket af. Vi vil ikke mere komme til dig’?+ 32 Kan en jomfru glemme sine smykker, en brud sine brystbånd? Og dog har de, mit eget folk, glemt mig i utallige dage.+

33 Hvorfor, kvinde, gør du din* vej bedre for at søge kærlighed? Derfor har du også lagt dine veje an efter dårlige ting.+ 34 Og på dine kappeflige* er der fundet pletter af blod* fra fattige, uskyldige sjæle.*+ Ikke ved indbrud fandt jeg dem, men på alle disse.+

35 Men du siger: ’Jeg er uskyldig. Hans vrede har visselig vendt sig fra mig.’+

Se, jeg indleder et retsopgør med dig fordi du siger: ’Jeg har ikke syndet.’+ 36 Hvorfor tager du det så let med at ændre vej?+ Du vil også få skam af Ægypten,+ ligesom du fik skam af Assyrien.+ 37 Også af den grund skal du gå bort med hænderne på hovedet,+ fordi Jehova har forkastet dem du satte din lid til, og du vil ikke få held med dem.“