Jeremias

22 Således har Jehova sagt: „Gå ned til Judas konges hus og fremhold dér dette ord. 2 Og du skal sige: ’Hør Jehovas ord, du Judas konge som sidder på Davids trone,+ du og dine tjenere og dit folk, de som går ind gennem disse porte.+ 3 Således har Jehova sagt: „Øv ret og retfærdighed og befri den udplyndrede af udbytterens hånd; og I må ikke behandle nogen fastboende udlænding,* nogen faderløs eller enke dårligt.+ Krænk [dem] ikke.+ Og udgyd ikke uskyldigt blod på dette sted.+ 4 For hvis I handler nøje efter dette ord, skal der også gennem portene til dette hus komme konger som i Davids sted sidder på hans trone,+ som kører i stridsvogne og rider på heste, han og hans tjenere og hans folk.“’+

5 ’Men hvis I ikke adlyder disse ord, sværger jeg hermed ved mig selv,’+ lyder Jehovas udsagn, ’at dette hus kommer til at ligge øde.’+

6 For således har Jehova sagt om Judas konges hus: ’Du er som Giʹlead for mig, Libanons top.*+ Visselig, jeg vil gøre dig til ørken;+ og byerne — ikke én skal være beboet.+ 7 Og jeg vil hellige ødelæggerne mod dig,+ hver* med sit våben;+ og de skal fælde de bedste af dine cedre+ og lade dem falde i ilden.+ 8 Og mange nationer skal gå forbi denne by, og den ene skal sige til den anden: „Hvorfor har Jehova handlet således mod denne store by?“+ 9 Og de skal sige: „Det er fordi de har forladt Jehova deres Guds pagt+ og bøjer sig for andre guder* og dyrker dem.“’+

10 Græd ikke over den døde,+ og vis ham ingen deltagelse. Græd voldsomt over den der drager bort, for han kommer ikke tilbage mere og ser ikke sine slægtninges land [igen]. 11 For således har Jehova sagt om Sjalʹlum,*+ Josiʹas’ søn, Judas konge som regerede i stedet for sin fader Josiʹas+ [og] som drog bort fra dette sted: Han kommer ikke mere tilbage hertil. 12 For på det sted som de har ført ham i landflygtighed til, dér kommer han til at dø, og dette land får han ikke mere at se.’+

13 Ve den der bygger sit hus+ med uretfærdighed, og sine kamre ovenpå med uret, [lader] sin næste tjene for intet og ikke giver ham hans løn;+ 14 den som siger: ’Jeg vil bygge mig et rummeligt hus og luftige kamre ovenpå;+ og mine vinduer i det skal gøres store, og [det skal] dækkes med cedertræ+ og stryges med cinnober.’+ 15 Er du konge fordi du konkurrerer ved hjælp af cedertræ? Din fader spiste og drak og øvede ret og retfærdighed, ikke sandt?+ Da gik det ham godt.+ 16 Han førte den nødstedtes og den fattiges retssag.+ Da gik det godt. ’Var dette ikke at kende mig?’ lyder Jehovas udsagn. 17 ’Men dine øjne og dit hjerte er ikke rettet mod andet end at skaffe dig uærlig vinding+ og mod at udgyde uskyldiges blod+ og mod at øve udbytning og udsugning.’

18 Derfor, således har Jehova sagt om Josiʹas’ søn Joʹjakim,+ Judas konge: ’De vil ikke holde klage over ham: „Ak, min broder! Og ak, [min] søster!“ De vil ikke holde klage over ham: „Ak, herre! Og ak, hans værdighed!“+ 19 Som et æsel begraves, vil han blive begravet,+ idet man slæber [ham] bort og kaster [ham] ud uden for Jerusalems porte.’+

20 Gå op til Libanon+ og råb, og opløft din* røst i Baʹsan.+ Og råb fra Aʹbarim,*+ for alle der elsker dig er blevet knust.+ 21 Jeg talte til dig mens du var ubekymret.+ Du sagde: ’Jeg adlyder ikke.’+ Dette har været din færd siden din ungdom, for du adlød ikke min røst.+ 22 Blæsten bliver hyrde for alle dine hyrder;+ og alle som elsker dig må gå i fangenskab.+ Ja, da vil du blive til skamme og føle dig ydmyget på grund af al din ulykke.+ 23 Du som bor i Libanon,+ som har din rede i cedrene,+ hvor skal du dog sukke når fødselsveerne kommer over dig,+ veer som hos den fødende kvinde!“+

24 „’Så sandt jeg lever,’ lyder Jehovas udsagn, ’selv om [du,] Konʹja,*+ Joʹjakims+ søn, Judas konge, var en seglring+ på min højre hånd, ville jeg dog rive dig af!+ 25 Og jeg vil overgive dig* i deres hånd som efterstræber din sjæl+ og i deres hånd som du gruer for og i Nebukadreʹzars, Babylons konges, hånd, og i kaldæernes hånd.+ 26 Og jeg vil slynge dig og din moder+ som fødte dig, bort til et andet land hvor I ikke er født, og dér skal I dø.+ 27 Og det land som deres sjæl* længes efter at vende tilbage til, det vil de ikke vende tilbage til.+ 28 Er denne mand,* Konʹja,+ blot en foragtet, knust figur,+ eller et kar man ikke har behag i?+ Hvordan kan det være at han og hans afkom skal slynges ned og kastes bort til et land som de ikke kender?’+

29 Du jord, jord, jord, hør Jehovas ord!+ 30 Således har Jehova sagt: ’I skal skrive denne mand op som barnløs,+ som en våbenfør mand der ikke vil få noget til at lykkes i sine dage; for af hans afkom skal det ikke lykkes en eneste+ at sidde på Davids trone+ og igen herske i Juda.’“