Jeremias

10 Hør det ord som Jehova har talt imod jer, Israels hus. 2 Således har Jehova sagt: „Lær ikke [at gå på] nationernes vej,+ og vær ikke skrækslagne over himmelens tegn fordi nationerne er skrækslagne over dem.+ 3 For folkeslagenes skikke*+ er kun et pust; det er jo blot et træ+ fra skoven man har fældet, en ting som håndværkerens hænder har lavet med et værktøj.+ 4 Med sølv og med guld smykker man det.+ Med søm og med hamre fæster man dem, så de ikke vakler.+ 5 De er som et fugleskræmsel på en agurkemark og kan ikke tale.+ De må nødvendigvis bæres, for de kan ikke tage et eneste skridt.+ Vær ikke bange for dem, for de kan ikke gøre noget ondt, og langt mindre står det til dem at gøre noget godt.“+

6 Der er slet ingen som du, Jehova.+ Du er stor, og dit navn er stort i vælde.+ 7 Hvem skulle ikke frygte dig,+ du nationernes konge,+ for dig tilkommer dette; for blandt alle nationernes vise og i alle deres kongedømmer findes der slet ingen som du.+ 8 Men de er på én gang dumme og tåbelige.+ Et stykke træ er intet andet end optugtelse i tomheder.+ 9 Sølv hamret ud til plader er indført helt fra Tarʹsis,+ og guld fra Uʹfaz,*+ et værk af kunsthåndværkeren og af smedens hænder; deres klædning er af blåt garn og purpurfarvet uld. De er alle et værk af kyndige folk.+

10 Men Jehova er Gud i sandhed.*+ Han er en levende Gud+ og konge til alle tider.+ Ved hans harme ryster jorden,+ og nationerne kan ikke udholde hans fordømmelse.+ 11 Således skal I sige til dem: „De guder*+ som ikke har frembragt himmelen og jorden, de forsvinder fra jorden og under denne himmel.“*+ 12 Han* er den der frembragte jorden ved sin kraft,+ den der i sin visdom grundfæstede den frugtbare jord,*+ og den der ved sin forstand udspændte himmelen.+ 13 Når [hans] røst [tordner], lader han en brusen af vande lyde i himmelen,+ og han lader vanddampe* stige op fra jordens ende.*+ Sluser* har han frembragt til regnen,+ og han fører vinden* ud af sine forrådshuse.+

14 Hvert menneske* har båret sig så dumt ad som var det uden kundskab.+ Hver smed skal blive til skamme på grund af [sin] billedstøtte;+ for hans støbte billede er en løgn,+ og der er ingen ånd* i dem.+ 15 De er tomhed,* narreværk.+ På den tid de hjemsøges, vil de forgå.+

16 Jakobs Andel+ er ikke som disse, for Han er den som har dannet alt,+ og Israel er hans arvelods stav.*+ Hærstyrkers Jehova er hans navn.+

17 Saml din bylt op fra jorden,+ du kvinde som bor under belejring.+ 18 For således har Jehova sagt: „Se, denne gang slynger jeg jordens* indbyggere ud,+ og jeg vil volde dem kval så de kan opdage [hvordan det er].“+

19 Ve mig på grund af mit sammenbrud!+ Det slag jeg har fået er ulægeligt. Og jeg har sagt: „Ja, dette er min sygdom, og jeg kommer til at bære den.+ 20 Mit telt er blevet hærget, og mine teltreb er alle blevet revet itu.+ Mine sønner er gået bort fra mig, og de er her ikke mere.+ Der er ikke mere nogen som udspænder mit telt eller sætter mine teltduge op. 21 For hyrderne har båret sig dumt ad,+ og Jehova er de ikke tyet til.+ Derfor har de ikke handlet med indsigt, og alle deres græssende dyr er blevet spredt.“+

22 Hør! Et rygte! Det* er nået hertil, og der lyder en vældig rummel fra Nordens land,+ for at gøre Judas byer til ødemark, sjakalers bolig.+

23 Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv.* Det står ikke til en mand* der vandrer, at styre sine skridt.+ 24 Tugt mig, Jehova, men med ret og rimelighed;+ ikke i din vrede,+ ellers gør du mig til intet.+ 25 Udøs din forbitrelse over de nationer+ der ikke har lært dig at kende,*+ og over de slægter der ikke har påkaldt dit navn.+ For de har fortæret Jakob.+ Ja, de har fortæret ham, og de søger at udslette ham;+ og hans bosted har de lagt øde.+