20 ’For lang tid siden brækkede jeg nemlig dit åg i stykker;+ jeg rev dine bånd itu. Men du sagde: „Jeg vil ikke tjene,“ for på hver høj bakke og under hvert frodigt træ+ lå du henslængt+ og bedrev utugt.+

2 „Løft dine øjne mod karavanesporene og se!+ Hvor er du ikke blevet krænket?*+ Langs vejene har du siddet [og ventet] på dem, som en araber i ørkenen;+ og du bliver ved med at besudle landet med din megen utugt og med din ondskab.+

15 „’Men du gav dig til at stole på din skønhed+ og blev utugtig på grund af dit navn+ og udøste dine utugtige gerninger over enhver som kom forbi;+ [din skønhed]* blev hans.