16 men de drev spot+ med den [sande] Guds sendebud og ringeagtede hans ord+ og gjorde nar+ af hans profeter, indtil Jehovas forbitrelse+ var vokset mod hans folk i den grad at der ingen lægedom var.+

33 Og du er retfærdig+ i alt hvad der er kommet over os, for du har handlet trofast,+ men vi har handlet ugudeligt.+

14 Alle som elsker dig, har glemt dig.+ Det er ikke dig de søger. For med en fjendes slag har jeg slået dig,+ med den tugt som en der er grusom kan give,+ på grund af din store brøde;+ dine synder er blevet talrige.+

17 Og han sagde videre til mig: „Har du set [dette], menneskesøn? Er det for let for Judas hus at øve de vederstyggeligheder som de har øvet her, siden de må fylde landet* med vold+ og igen må krænke mig? Og se, de rækker skuddet* frem til min næse.*

7 Dig, Jehova,* tilhører retfærdigheden, men vi har et ansigt fuldt af skam, som i dag,+ vi, Judas mænd* og Jerusalems indbyggere og hele Israel, både de der er nær ved og de der er langt borte, i alle de lande du fordrev dem til, på grund af den troløshed de havde vist dig.+

16 Jehova,* måtte din vrede og din forbitrelse dog vende sig fra din by Jerusalem, dit hellige bjerg,+ i overensstemmelse med alle dine retfærdighedsgerninger;+ for ved vore synder og ved vore forfædres misgerninger+ er Jerusalem og dit folk blevet til skændsel blandt alle rundt omkring os.+