3 „Persekarret har jeg trådt alene,+ idet ingen* fra folkeslagene var med mig. Og jeg blev ved med at træde dem i min vrede+ og at trampe dem ned i min forbitrelse.+ Og deres udstrømmende blod sprøjtede op på mine klæder,+ og hele min klædning fik jeg sølet til.

13 Gå i gang med seglen,+ for høsten er moden.+ Kom, stig ned, for vinpersen er fuld.+ Persekarrene flyder over, for deres ondskab er stor.+

19 Og engelen+ svang sin segl over jorden og indhøstede jordens vintræ,+ og han kastede det i Guds harmes store vinperse.+

15 Og af hans mund udgår et langt, skarpt sværd,+ så han kan slå nationerne med det, og han vil vogte dem med en jernstav.+ Han træder også Guds, den Almægtiges, vredes harmes vinperse.+