12 Da de et stykke derfra løftede deres øjne, genkendte de ham ikke. De græd derfor højlydt og sønderrev hver deres ærmeløse overklædning+ og slyngede støv op mod himmelen og ned på deres hoveder.+
19 Og de kastede støv på deres hoveder+ og råbte, grædende og sørgende,+ og sagde: ’Ve, ve — den store by, i hvilken alle som havde både på havet+ blev rige+ som følge af hendes overdådighed, for på én time er hun blevet lagt øde!’+