23 Så rejste jeg mig og gik ud på sletten, og se, dér stod Jehovas herlighed,+ den samme herlighed som jeg havde set ved floden Keʹbar,+ og jeg faldt da på mit ansigt.+

3 Og det syn jeg så,+ var at se til som det syn jeg havde set da jeg kom* for at ødelægge byen;+ og synerne* var som det syn jeg så ved floden Keʹbar,+ og jeg faldt på mit ansigt.

17 Så kom han hen til hvor jeg stod, og da han kom derhen, blev jeg slået af rædsel og faldt på mit ansigt. Men han sagde til mig: „Forstå,+ menneskesøn,*+ at* synet gælder endens tid.“+

17 Og da jeg så ham, faldt jeg som død ned for hans fødder.

Og han lagde sin højre hånd på mig og sagde: „Vær ikke bange.+ Jeg er den Første*+ og den Sidste+