2 „Gå hen* og råb i Jerusalems ører og sig: ’Således har Jehova sagt:+ „Jeg husker dig,* din ungdoms loyale hengivenhed,*+ kærligheden da du var forlovet,+ at du vandrede efter mig i ørkenen, i et land som ikke var tilsået.+

3 for at jeg ikke skal klæde hende nøgen+ og stille hende frem som den dag hun blev født+ og gøre hende til en ørken+ og forvandle hende til et udtørret land+ og lade hende dø af tørst.+

11 „Dengang Israel var dreng* elskede jeg ham,+ og fra Ægypten kaldte jeg min søn.+