6 For et barn er født os,+ en søn er givet os;+ og det fyrstelige herredømme* skal hvile på hans skulder.+ Og hans navn skal være Underfuld Rådgiver,*+ Vældig Gud,*+ Evig Fader,*+ Fredsfyrste.*+

27 En ruin, en ruin, en ruin* gør jeg det* til.+ Heller ikke dette* skal blive [nogens], før han kommer som har retten til det,+ og ham vil jeg give [det].’*+

17 Sagen [hviler] på vægternes*+ afgørelse og anmodningen [på] de helliges udsagn, for at de levende kan erkende at den Højeste er hersker* over menneskenes* rige+ og giver det til hvem han vil,+ og selv den ubetydeligste blandt menneskene* ophøjer han over det.“+

11 ’På den dag rejser jeg Davids faldne hytte*+ og istandsætter deres murbrud. Og jeg rejser dens ruiner og genopbygger den som i fortids dage,+