3 Jeg sagde nu til kongen: „Måtte kongen leve evindelig!+ Hvorfor skulle mit ansigt ikke være trist, når byen,+ mine forfædres graves hus,+ ligger i ruiner og dens porte er fortæret af ild?“+
10 Dronningen selv kom nu ind i festsalen som følge af kongens og hans stormænds ord. Dronningen tog til orde og sagde: „O konge, måtte du leve til fjerne tider!+ Lad ikke dine tanker forfærde dig, og skift ikke ansigtsfarve.