17 Så vil jeg stige ned+ og tale med dig dér;+ og jeg vil tage noget af den ånd+ der er over dig og lægge den på dem, og de skal hjælpe dig med at bære folkets byrde, så du ikke skal bære den alene.+

11 Da huskede man* fortidens dage, hans tjener Moses:* „Hvor er Han som førte dem op af havet+ sammen med sin hjords hyrder?*+ Hvor er Han som gav sin hellige ånd+ i ham?

18 Det var den drøm som jeg, kong Nebukadneʹzar, havde; og du, Beltʹsazzar, sig hvad tydningen er, for ingen af alle mit riges vismænd har kunnet gøre mig bekendt med tydningen.+ Men du er i stand til det, for hellige guders ånd* er i dig.’+

24 så er dette tydningen, o konge, og det er den Højestes+ afgørelse+ der vil ramme min herre* kongen:+

11 Der er en mand i dit rige i hvem hellige guders ånd* er;+ i din faders dage fandtes der lys og indsigt og en visdom som gudernes visdom hos ham, og din fader, kong Nebukadneʹzar, indsatte ham som øverste+ for magerne, besværgerne, kaldæerne [og] astrologerne. [Det gjorde] din fader, o konge;