28 Hermed er dette til ende. Hvad mig, Daniel, angår, forfærdede mine tanker mig meget, så jeg skiftede ansigtsfarve; men jeg gemte dette i mit hjerte.“*+
27 Og jeg, Daniel, følte mig udmattet og syg i flere dage.+ Så rejste jeg mig og udførte arbejde for kongen,+ men jeg var slået af forfærdelse over det jeg havde set, og der var ingen som forstod [det].+
16 Jeg hørte det, og mit indre bævede; ved lyden skælvede mine læber; der kom råddenskab i mine knogler;+ og dér hvor jeg stod bævede jeg, fordi jeg skulle vente roligt på* trængselens dag,+ på at [han] drager op mod folket+ [og] trænger ind på det.